Ofte stillede spørgsmål om e-handel inden for sundhed og wellness
Hvilke brands er gode eksempler på e-handel inden for sundhed og wellness?
Der findes mange brands, der har opbygget en stærk onlineforretning inden for sundhed og wellness. Eksempler fra denne artikel omfatter:
- Thinx
- Dr. Axe
- 310 Nutrition
- Blume
- 100% Pure
- BUBS Naturals
- Hiya
Hvilke regler gælder for salg af kosttilskud online i Danmark?
Webshops, der sælger kosttilskud i Danmark, skal overholde fødevarelovgivningen, også når salget foregår via webshop, sociale medier eller markedspladser. Det gælder blandt andet krav til produktinformation og markedsføring.
Hvordan sælger man sundheds- og wellnessprodukter online?
Start med at finde en tydelig niche og et sortiment, der passer til din målgruppe. Sørg samtidig for, at produkterne og markedsføringen overholder de regler, der gælder for den pågældende produktkategori og det marked, du sælger på. Herefter kan du vælge de rette salgskanaler og udvikle en markedsføringsstrategi, der bygger på tydelig produktinformation, troværdighed og en god kundeoplevelse. Du kan vælge udelukkende at sælge online eller kombinere webshoppen med fysiske butikker.
Hvilket sundheds- og wellness-brand vokser hurtigst?
Der findes ikke ét enkelt brand, der vokser hurtigst på tværs af hele sundheds- og wellnessmarkedet. Væksten varierer afhængigt af produktkategori, marked og periode. Brandene i denne artikel viser dog nogle fælles greb: De skaber tillid gennem tydelig information og gennemsigtighed, gør genkøb lettere med abonnementer og loyalitetsprogrammer og holder kunderne engagerede gennem relevante fællesskaber og indhold.

