Kan du overføre kortgebyrer til kunderne? Læs vores vejledning

Gebyrer ved kortbetaling er en fast del af hverdagen for mange webshops, men de behøver ikke gå unødigt ud over fortjenesten. I Danmark må du som udgangspunkt ikke overføre kortgebyrer til kunderne, når de betaler med almindelige private betalingskort. Derfor er det vigtigt at kende både reglerne og mulighederne for at reducere omkostningerne. Her gennemgår vi, hvordan kortgebyrer fungerer, hvad de betyder for din bundlinje, og hvordan du håndterer dem lovligt.

Hvad er kortgebyrer?

Kortgebyrer er de omkostninger, du betaler, når du modtager betalinger med debet- og kreditkort. De samlede gebyrer kan ligge på omkring 1,7 til 3,5 % af købsbeløbet, men satserne varierer afhængigt af korttype, betalingsudbyder og den enkelte aftale. Der er altså ikke tale om en fast dansk gennemsnitssats.

Gebyret beregnes ofte som en procentdel af købsbeløbet plus et fast beløb, eksempelvis 2,9 % + 30 øre. Ved en betaling på 100 kr. vil gebyret i dette regneeksempel være 3,20 kr. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen består kortindløsningsgebyret typisk af tre dele:

• Interbankgebyr: Denne del går til banken, der har udstedt kundens betalingskort, eksempelvis Danske Bank eller Nordea. Gebyret er med til at dække bankens omkostninger ved kortbetalinger, herunder sikkerhed og håndtering af transaktioner.
• Kortordningsgebyr (scheme-gebyr): Dette gebyr betales til kortselskaber som Visa og Mastercard og dækker blandt andet driften af de netværk, der gør kortbetalinger mulige.
• Indløsergebyr: Dette gebyr går til den kortindløser, der håndterer betalingen på din virksomheds vegne. Nogle udbydere specificerer de enkelte gebyrer gennem en såkaldt IC++-prismodel, mens andre samler dem i én sats.

Sådan videregiver du kortgebyrer til kunderne

• Afgør, om tillægsgebyrer er lovlige i dit område
• Følg reglerne
• Giv kortnetværkene besked
• Vis oplysninger tydeligt
• Undersøg, hvilke korttyper du må opkræve gebyrer for
• Vælg din type tillægsgebyr

I nogle lande må virksomheder overføre kortgebyrer til kunderne ved at lægge et tillægsgebyr på betalingen. I Danmark er det som udgangspunkt forbudt ved almindelige private betalingskort, men visse firmakort og kort udstedt uden for EU er undtaget. Et tillægsgebyr skal desuden skelnes fra et servicegebyr, som kan dække andre ydelser end selve kortbetalingen.

Hvis du overvejer at opkræve tillægsgebyrer, bør du først undersøge reglerne og eventuelt rådføre dig med en juridisk rådgiver. Her er de vigtigste forhold, du skal være opmærksom på:

Afgør, om tillægsgebyrer er lovlige i dit område

Reglerne for kortgebyrer varierer fra land til land. I Danmark må butikker og webshops som udgangspunkt ikke opkræve særskilte gebyrer, når kunder betaler med almindelige private debet- eller kreditkort. Der gælder dog undtagelser for blandt andet firmakort og kort udstedt uden for EU. Du kan læse mere om de danske regler for kortgebyrer hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvis du sælger internationalt, skal du også undersøge reglerne på de markeder, du sælger til. I USA varierer mulighederne for at opkræve tillægsgebyrer eksempelvis fra delstat til delstat. Derfor kan der være forskel på, hvilke gebyrer du må opkræve i din fysiske butik og i din webshop, afhængigt af korttypen og de gældende regler.

Følg reglerne

Selvom det er lovligt at opkræve et tillægsgebyr, må beløbet ikke nødvendigvis overstige dine faktiske omkostninger ved kortbetalingen. Der kan også gælde særlige grænser fastsat af lovgivningen eller kortselskaberne. Du skal altid overholde de strengeste krav:

• Kortnetværk: I USA har Visa et loft på 3 %, mens Mastercard som udgangspunkt tillader op til 4 %. Gebyret må dog ikke overstige virksomhedens faktiske omkostninger ved at modtage betalingen.
• Lovgivning: I Danmark er tillægsgebyrer for almindelige private betalingskort som udgangspunkt forbudt. Ved betaling med firmakort må du højst opkræve det gebyr, som din kortindløser tager for den enkelte transaktion.
• Lokale regler: Nogle amerikanske delstater begrænser eller forbyder tillægsgebyrer. Undersøg derfor altid reglerne på det relevante marked, inden du indfører dem.

Det er vigtigt at få reglerne på plads. Dansk Erhverv rapporterede i januar 2026, at flere danske virksomheder havde fået påbud om at stoppe ulovlig opkrævning af kortgebyrer.

Giv kortnetværkene besked

I USA kræver Visa og Mastercard som udgangspunkt, at virksomheder varsler deres kortindløser mindst 30 dage, før de begynder at opkræve tillægsgebyrer. Mastercard stiller også krav om anmeldelse til kortnetværket. American Express kræver normalt ikke forhåndsvarsling. Disse krav gælder ikke generelt i Danmark, men hvis du vil opkræve lovlige gebyrer på eksempelvis firmakort, bør du kontakte din kortindløser for at sikre, at din betalingsløsning er indstillet korrekt.

Vis oplysninger tydeligt

Hvis du lovligt opkræver et kortgebyr, skal kunden have tydelig besked om det. I USA kræver kortnetværkene typisk, at virksomheder oplyser om tillægsgebyrer tre steder:

• Ved indgangen til den fysiske butik eller på webshoppens forside
• Ved kassen eller på webshoppens betalingsside
• Som et særskilt angivet gebyr på på kundens kvittering

I Danmark skal lovlige gebyrer også fremgå tydeligt, inden kunden gennemfører købet. Ifølge Forbrugerombudsmanden skal kunderne kende den samlede pris inklusive relevante gebyrer. Skjulte tillæg ved checkout er derfor ikke acceptable.

Undersøg, hvilke korttyper du må opkræve gebyrer for

I USA må virksomheder som udgangspunkt kun lægge tillægsgebyrer på kreditkort, ikke debetkort eller forudbetalte kort. I Danmark gælder forbuddet mod kortgebyrer derimod både almindelige private debet- og kreditkort. Visse firmakort, kort udstedt uden for EU og særlige kortordninger er dog undtaget. Du kan læse mere om reglerne for gebyrer på betalingskort hos Forbrugerrådet Tænk.

Vælg din type tillægsgebyr

I USA skelner kortnetværkene mellem tillægsgebyrer på kortmærkeniveau og produktniveau. Ifølge Mastercards amerikanske regler må virksomheder ikke kombinere de to modeller for samme kortbetaling. Du skal derfor vælge mellem følgende:

• Kortmærkeniveau (brandniveau): Du opkræver samme procentvise tillægsgebyr på alle kreditkort fra et bestemt kortmærke, eksempelvis Visa eller Mastercard. Gebyret må ikke overstige virksomhedens omkostninger ved at modtage disse betalinger eller kortnetværkets gældende loft.
• Produktniveau: Du opkræver samme tillægsgebyr på kreditkort inden for en bestemt produktkategori, eksempelvis premiumkort eller erhvervskort. Gebyret må ikke overstige omkostningerne ved den pågældende korttype eller det gældende gebyrloft.

Alternative strategier til at reducere kortgebyrer

• Fastsæt et minimumskøbsbeløb
• Tilbyd rabat eller dobbelt prissætning
• Søg lavere satser for kortbetaling

Selvom tillægsgebyrer i visse tilfælde gør det muligt at overføre omkostningerne ved kortbetaling til kunderne, kan det have konsekvenser for salget. Nogle kunder vælger måske en anden betalingsmetode for at undgå gebyret, mens andre helt opgiver købet, hvis de oplever prisen som urimelig.

I Danmark er tillægsgebyrer på almindelige private betalingskort som udgangspunkt forbudt. Heldigvis findes der andre måder at reducere dine betalingsomkostninger på, uden at det går ud over kundeoplevelsen. Her er tre muligheder:

Fastsæt et minimumskøbsbeløb

Et minimumskøbsbeløb kan være en måde at få kunderne til at lægge flere varer i indkøbskurven. I nogle lande er det tilladt at kræve et bestemt minimumsbeløb ved kreditkortbetalinger. I Danmark bør du dog være opmærksom på kortselskabernes regler. Visa tillader eksempelvis som udgangspunkt ikke minimumsbeløb specifikt for betalinger med deres kort.

En mere oplagt løsning for danske webshops er at fastsætte et minimumskøbsbeløb, der gælder uanset betalingsmetode, eller at tilbyde gratis fragt ved køb over et bestemt beløb. Du kan eksempelvis tilbyde gratis levering ved køb over 300 kr. Det kan motivere kunderne til at købe mere og dermed reducere betalingsomkostningerne i forhold til ordreværdien.

Strategien kan især være relevant for mindre webshops med mange små ordrer, hvor faste transaktionsgebyrer udgør en forholdsvis stor del af fortjenesten. Sæt dog ikke grænsen for højt, da det kan få kunderne til at opgive købet.

Tilbyd rabat eller dobbelt prissætning

En anden mulighed er at give kunderne en mindre rabat, når de vælger en betalingsmetode med lavere omkostninger, eksempelvis kontanter i en fysisk butik eller en billigere digital betalingsløsning. Nogle virksomheder bruger også dobbelt prissætning, hvor kunderne får en lavere pris ved bestemte betalingsformer.

Denne tilgang er især udbredt i USA, blandt andet på tankstationer, men princippet kan også være relevant i Danmark. Ifølge Forbrugerrådet Tænk må danske virksomheder gerne tilbyde rabatter ved brug af bestemte betalingsmetoder. Rabatten skal dog være reel og må ikke bruges til at omgå forbuddet mod kortgebyrer.

Du kan eksempelvis belønne kunder, der vælger en betalingsmetode med lave omkostninger, frem for at lægge ekstra gebyrer på andre betalingsformer. Sørg for, at prisforskellen fremgår tydeligt, inden kunden betaler.

Søg lavere satser for kortbetaling

I stedet for at videregive kortgebyrer til kunderne kan du undersøge, hvordan din virksomhed kan reducere sine egne betalingsomkostninger. Her er nogle muligheder:

• Vælg IC++-prissætning, hvis det tilbydes: Denne prismodel opdeler gebyrerne i interbankgebyr, kortordningsgebyr og indløsergebyr. Det giver bedre gennemsigtighed og gør det lettere at sammenligne priser, men er ikke nødvendigvis den billigste løsning.
• Forhandl en lavere sats: Kontakt din kortindløser eller betalingsudbyder, og undersøg mulighederne for en bedre aftale. Især virksomheder med høj kortomsætning kan have gode muligheder for at forhandle indløsergebyret.
• Sammenlign tilbud fra flere udbydere: Gennemgå gebyrstrukturen hos forskellige betalingsudbydere. Ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan forskellen mellem den billigste og dyreste kortindløser være over 40 %.
• Gennemgå afregning og øvrige gebyrer: Undersøg, hvor hurtigt betalingerne bliver afregnet, og om du betaler ekstra for eksempelvis refusioner, tilbageførsler eller internationale kort. Små gebyrer kan hurtigt løbe op, så det kan betale sig at gennemgå hele din betalingsaftale.