Shopify Audiences er et værktøj, der bruger signaler om købsintention fra hele Shopify-platformen til at opbygge præcise målgrupper til annoncering. Det hjælper webshopejere med at finde nye kunder og reducere omkostningerne ved kundeanskaffelse med op til 50 %.
Siden lanceringen i maj 2022 har værktøjet hjulpet webshopejere med at få bedre resultater ud af deres digitale annoncer.
Med Shopify Audiences v2.4 introducerer vi en ny målgruppetype, forbedringer af Retargeting Boost-målgrupperne og mere præcise algoritmer, der hjælper dig med at få mere ud af dit annoncebudget.
Den nye målgruppe, Existing Customers Plus, gør det muligt at udelukke eksisterende kunder fra kampagner, der skal tiltrække nye kunder, uanset hvor længe siden kunderne sidst har handlet hos dig. Det mindsker risikoen for at bruge annoncebudgettet på kunder, du allerede har. Ved hjælp af millioner af indsigter om købsadfærd på Shopify kan Existing Customers Plus i gennemsnit identificere 40 % flere eksisterende kunder end annonceplatformenes standardlister. Du kan også bruge målgruppen til remarketing og få tidligere kunder til at vende tilbage til din butik. Læs mere om målgruppen i Shopifys hjælpecenter.
Allerede i version 2.3 skabte Retargeting Boost-målgrupperne op til dobbelt så mange ordrer pr. krone brugt på retargeting sammenlignet med den næstbedste metode. Med de seneste forbedringer giver målgrupperne nu op til 50 % bedre resultater end i version 2.3.
Webshops, der bruger løsningen, kan desuden sænke deres omkostninger pr. ny kunde med op til 50 %.
Shopify Audiences hjælper dig med at nå nye kunder, forbedre resultaterne af dine annoncekampagner og holde omkostningerne nede. Det gælder annoncering på nogle af de største platforme, herunder Meta, Google, Pinterest, TikTok, Snapchat og Criteo.
Du behøver ikke være ekspert i digital annoncering for at komme i gang, og erfarne annoncører kan også få glæde af funktionerne. Konkurrencen om nye kunder på nettet er hård, men med mere præcis målretning kan du bruge dine annoncekroner der, hvor de har størst chance for at føre til salg.
Her gennemgår vi de nye funktioner i Shopify Audiences, og hvordan du kan bruge dem til at skabe bedre resultater med dine annoncer.
Find nye kunder, og sænk dine annonceomkostninger med tilpassede målgruppelister baseret på data om købsadfærd og maskinlæring.
Hvad er Shopify Audiences?
Shopify Audiences hjælper dig med at finde nye kunder på de største annonceplatforme ved hjælp af tilpassede målgrupper og data, som kun Shopify har adgang til. Værktøjet er gratis for webshops med et Shopify Plus-abonnement, som bruger Shopify Payments og er baseret i USA eller Canada.
Målgrupperne oprettes ud fra millioner af signaler om købsintention fra Shopify-platformen og eksporteres automatisk til dine tilknyttede annoncekonti. Det giver dig mulighed for at målrette dine annoncer mere præcist, end annonceplatformene kan på egen hånd. Du kan tilpasse målgrupperne efter annonceplatformen, og hvor kunderne befinder sig i salgstragten.
Shopify Audiences integreres med de førende annonceplatforme: Meta, Google, Pinterest, TikTok, Snapchat og Criteo.
Værktøjet giver dig også adgang til benchmarks for annoncekampagner, så du kan følge udviklingen i dine annonceresultater og sammenligne dem med lignende webshops eller brancher. Funktionen er i øjeblikket tilgængelig for Meta-annoncer. Vi gennemgår mulighederne nærmere nedenfor.
Hvad er fordelene ved Shopify Audiences?
Shopify Audiences kommer med en række fordele.
Få bedre resultater med dine eksisterende annoncekampagner
Algoritmerne i Shopify Audiences analyserer kundernes adfærd på forskellige tidspunkter i købsprocessen, fra det første besøg i en webshop til et gennemført køb eller en forladt indkøbskurv. Disse oplysninger kombineres med data om din butik og dine produkter for at finde potentielle kunder, der med større sandsynlighed vil interessere sig for det, du sælger. Målgrupperne eksporteres automatisk til dine annoncekonti, hvor du kan bruge dem til at målrette dine eksisterende kampagner mere præcist.
Annonceplatformene giver dig mulighed for at målrette annoncer efter eksempelvis alder, køn og interesser. Men de oplysninger fortæller ikke nødvendigvis, hvem der rent faktisk er interesseret i at købe dine produkter.
Shopify har til gengæld mere detaljerede oplysninger om kundernes købsadfærd. Derfor tager Audiences ikke kun udgangspunkt i personer, der tidligere har købt lignende produkter. De har jo allerede købt varen, så måske har de ikke brug for flere. I stedet analyserer værktøjet forskellige købssignaler for at forudsige, hvem der kunne være interesseret i dine produkter. Det kan eksempelvis være personer, der tidligere har købt produkter, som passer godt sammen med dem, du sælger. Denne metode beskytter også den enkelte webshops kundedata, da kundelisterne ikke deles med konkurrerende butikker.
Når du bruger disse målgrupper i dine annoncekampagner, får du adgang til flere oplysninger om, hvem dine potentielle kunder er. Du behøver ikke skifte annonceplatform eller oprette helt nye kampagner. Du kan fortsætte med dit nuværende annoncebudget og bruge målgrupperne til at nå personer, der har større sandsynlighed for at købe dine produkter. Hvis resultaterne er gode, kan du selvfølgelig også vælge at øge budgettet. Annoncerne vises stadig på de platforme, du allerede bruger, men målretningen bliver mere præcis takket være millioner af signaler om købsadfærd fra Shopify.
Der findes forskellige målgruppetyper til de enkelte trin i salgstragten. Retargeting Boost er eksempelvis velegnet til at skabe konverteringer blandt personer, der allerede har vist interesse for dit brand. Med de forbedrede målgrupper kan du opnå op til dobbelt så mange konverteringer for hver krone, du bruger på retargeting.
Existing Customers Plus kan identificere dine eksisterende kunder, også selvom de ikke har handlet hos dig i lang tid. Målgruppen kan i gennemsnit identificere 40 % flere eksisterende kunder end annonceplatformenes standardlister. Det gør det lettere at undgå at bruge annoncebudgettet på eksisterende kunder i kampagner, der skal tiltrække nye købere. Eksisterende kunder er også værd at holde fast i. Ifølge Dansk Erhvervs E-handelsanalyse havde 74 % af forbrugerne ved deres seneste onlinekøb handlet i en webshop, de kendte i forvejen.
Læs, hvad Jonathan Snow, en af vores førende bureaupartnere, fortæller om Existing Customers Plus på LinkedIn.
Prospecting-målgruppen er velegnet til kampagner, hvor du vil gøre flere opmærksomme på dit brand og få potentielle kunder til at overveje dine produkter. Den består af personer, som Shopify vurderer kan være interesserede i din butik. Lookalike-målgruppen er derimod beregnet til at nå en bredere gruppe potentielle kunder og skabe kendskab til dit brand. Her bruger annonceplatformen Retargeting Boost-listen som udgangspunkt for at finde personer med lignende kendetegn.
Præcis målretning, der hele tiden bliver bedre
Shopify Audiences bruger data fra Shopify-butikker til at forbedre målretningen af dine annoncekampagner. Når flere webshops tager værktøjet i brug, får algoritmerne adgang til flere signaler om kundernes købsintention. Det giver et bedre grundlag for at finde relevante målgrupper. Shopify Audiences v2.4 er derfor væsentligt anderledes end de tidligere versioner, og værktøjet vil fortsætte med at udvikle sig, efterhånden som flere data bliver tilgængelige.
Shopifys specialister i data og maskinlæring udvikler og tester hele tiden nye algoritmer for at finde de modeller, der skaber flest konverteringer til de lavest mulige annonceomkostninger (CPM). De algoritmer, der bruges i dag, er altså ikke tilfældigt udvalgt. De er valgt, fordi de har klaret sig bedre end de øvrige modeller i Shopifys tests og har skabt flest konverteringer.
Flere webshopejere fortæller, at deres annoncer med målgrupper fra Shopify Audiences er blandt dem, der giver de bedste resultater. Samtidig er kundernes oplysninger beskyttet. Målgruppelisterne behandles med hashing, så andre webshopejere ikke kan se oplysninger om de enkelte kunder eller genskabe din kundeliste. Som Datatilsynet forklarer, kan oplysninger stadig være omfattet af databeskyttelsesreglerne, hvis de kan knyttes til en bestemt person.
Sammenlign dine annonceresultater med relevante benchmarks
Med Shopifys Benchmarks-dashboard til Meta kan du se, hvor dine annoncekampagner klarer sig godt, og hvor der er plads til forbedringer. Her kan du sammenligne dine resultater fra de seneste 30 dage med lignende webshops eller bestemte brancher. Du får også adgang til historiske data, så du kan se, om ændringer i resultaterne skyldes sæsonudsving eller dine annoncekampagner.

Sammenligningen giver dig et bedre grundlag for at vurdere dine vigtigste nøgletal inden for e-handel, herunder klikrate, konverteringsrate, pris pr. 1.000 annoncevisninger, pris pr. klik og pris pr. konvertering.
Hvad betyder det i praksis?
Forestil dig, at du sælger T-shirts med personligt tryk. Din webshop hører under kategorien tøj og beklædning, men giver det mening at sammenligne dine resultater med et eksklusivt designermærke eller en stor fast fashion-kæde?
Næppe. Derfor sammenligner Shopifys benchmarkingværktøj din webshop med andre butikker, der minder om din egen, frem for at samle alle tøjforhandlere i én gruppe. Det giver et mere retvisende billede af dine annonceresultater, end hvis du sammenlignede dig med hele branchen i en almindelig annonceadministrator.
Du kan også selv vælge, hvilke brancher du vil sammenligne din webshop med, eksempelvis tøj og accessories, mad og drikke eller sundhed og skønhed. Samtidig kan du følge udviklingen i dine annonceresultater over tid og sammenligne dem med lignende butikker. Det gør det lettere at vurdere, om udsving i resultaterne skyldes sæsonen eller ændringer i dine kampagner.
Benchmarkdata er i øjeblikket kun tilgængelige for annoncer på Meta. Shopify arbejder dog fortsat på nye funktioner, der skal give dig flere muligheder for at analysere dine annoncer og bruge data fra platformen til at træffe bedre beslutninger.
Sænk omkostningerne ved kundeanskaffelse
Når du bruger Shopify Audiences, kan du sænke omkostningerne ved kundeanskaffelse med op til 50 %.

Et godt eksempel er møbelvirksomheden Nathan James, der har sænket sine omkostninger ved kundeanskaffelse betydeligt og samtidig øget salget. Virksomheden designer, udvikler og producerer moderne møbler til overkommelige priser, som er nemme at samle. Siden starten i 2017, hvor sortimentet bestod af nogle få barstole, har Nathan James opnået stor succes med at sælge sine produkter gennem store forhandlere som Home Depot og Walmart.
I 2021 ønskede virksomheden at sælge mere direkte til forbrugerne gennem sin egen webshop. Det var en stor omstilling for en virksomhed, der på det tidspunkt var 99,5 % afhængig af onlineforhandlere. Målet var at forbedre annonceresultaterne og opbygge mere relevante lookalike-målgrupper på Facebook, men det krævede bedre målinger. Virksomheden havde allerede eksperimenteret med målgrupper på Facebook, men selvom prisen pr. 1.000 annoncevisninger (CPM) faldt, tiltrak annoncerne også personer med lav købsinteresse. Klikraten faldt, det blev dyrere at skaffe nye kunder, og afkastet af annonceudgifterne blev dårligere.
Med Shopify Audiences lykkedes det Nathan James at vende udviklingen. Konverteringsraten steg med 175 %, afkastet af annonceudgifterne (ROAS) nåede op på 5,6 gange annonceforbruget, og omkostningerne ved kundeanskaffelse faldt med 52 %. Virksomheden fik desuden over 500 nye kunder og en ekstra omsætning på 100.000 dollars. Resultaterne viser, hvad mere præcis målretning kan betyde for virksomheder, der arbejder med direkte salg til forbrugerne (DTC).
"Shopify har givet os adgang til indsigter fra millioner af direkte kunderelationer, så vi kan nå ud til personer med stor købsinteresse. Shopifys rapportering har gjort en stor forskel for virksomheder, der sælger direkte til forbrugerne. Nu kan vi investere i de områder, hvor vi kan måle afkastet."
Josh Bultz, Chief Revenue Officer, Nathan James
Kom godt i gang med Shopify Audiences
Det er nemt at opsætte Shopify Audiences. Din webshop skal dog have et Shopify Plus-abonnement, bruge Shopify Payments og være baseret i USA eller Canada. Start med at tjekke, om din butik opfylder kravene, og installer appen. Følg derefter disse trin:
- Installer Audiences-appen.
- Tilknyt den annonceplatform, du foretrækker, eksempelvis Meta, Google, Pinterest, Criteo, TikTok eller Snapchat. Vi anbefaler, at du starter med Meta.
- Shopify Audiences opretter automatisk dine målgrupper og eksporterer dem til dine tilknyttede annoncekonti. Vær opmærksom på, at der kan gå et par dage, før målgrupperne er klar til brug i annonceadministratoren.
- Opret en annoncekampagne på den valgte platform, eller tilføj målgruppen til en eksisterende kampagne.
Shopify Network Intelligence skal være aktiveret, før du kan bruge værktøjet. Du kan læse mere om funktionen og se, hvordan du konfigurerer dine indstillinger.
Tips til at få mere ud af Shopify Audiences
1. Vælg den rigtige målgruppe ud fra dit annoncemål
Valget af målgruppe afhænger af, hvad du vil opnå med dine annoncer. Kampagner, der skal tiltrække nye kunder, kræver eksempelvis en anden målgruppe end retargetingkampagner, der henvender sig til personer, som allerede har vist interesse for dit brand. Prøv forskellige målgrupper i dine annoncekampagner, og se, hvad der giver de bedste resultater for din butik og dine produkter.
Retargeting Boost er et godt sted at starte. Med de forbedrede målgrupper kan du opnå op til dobbelt så mange konverteringer eller ordrer for hver krone, du bruger på retargeting. Du kan tilføje Retargeting Boost til dine eksisterende retargeting-annoncesæt for at nå personer, der allerede har vist interesse for dit brand. Målgruppen er især relevant for kunder, der er tæt på at foretage et køb. Den bygger på Shopifys egne købssignaler og algoritmer, som identificerer potentielle kunder med større sandsynlighed for at konvertere.
Hvis du vil tiltrække nye kunder, kan du prøve Prospecting- eller Lookalike-målgrupperne, der giver dig mulighed for at nå bredere ud til personer med potentiel interesse for dine produkter. Målgrupperne bygger blandt andet på tidligere købsadfærd og andre signaler, der kan afsløre, hvad kunderne er interesserede i. Du kan bruge dem i både nye og eksisterende annoncekampagner, der skal skaffe nye kunder. Prospecting indeholder personer, som Shopify vurderer kan være interesserede i dit brand. Lookalike bruger derimod Retargeting Boost-listen som udgangspunkt. Annonceplatformen finder derefter personer, der minder om denne målgruppe, så du kan nå endnu flere potentielle kunder.
Existing Customers Plus hjælper dig med at identificere eksisterende kunder, også dem, der ikke har handlet hos dig i lang tid. Målgruppen kan i gennemsnit finde 40 % flere eksisterende kunder end annonceplatformenes standardlister. Det gør det lettere at udelukke dem fra kampagner, hvor målet er at skaffe nye kunder, så du undgår unødvendige annonceudgifter. Du kan også bruge målgruppen til remarketingkampagner, hvis du vil få tidligere kunder til at vende tilbage og handle igen.
2. Justér målretningen, når en liste er blevet eksporteret
Nogle gange kan det være relevant at indsnævre en målgruppe, som Shopify Audiences har oprettet, så den passer bedre til din kampagne. Måske vil du eksempelvis kun vise dine annoncer til mænd eller kvinder. Den slags justeringer kan du ikke foretage direkte i Shopify Audiences, men du kan gøre det på Meta, når du bruger den eksporterede målgruppeliste. Vær dog opmærksom på, at en smallere målgruppe typisk betyder færre potentielle kunder og kan gøre annonceringen dyrere. Til gengæld kan den mere præcise målretning være en fordel, hvis du vil nå en bestemt kundegruppe.
3. Test for at bekræfte, at Audiences fungerer for dig
Shopify Audiences kan forbedre dine annonceresultater, men det er en god idé at teste forskellige målgrupper for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for din webshop.
Start med at gennemgå de annoncesæt, hvor du bruger målgrupperne, og se, om dit annoncebudget er stort nok. Som tommelfingerregel bør du sigte efter omkring 50 konverteringer inden for syv dage for at komme igennem indlæringsfasen på Meta. Hvis dine annoncesæt ikke når det niveau, kan du prøve at justere budgettet.
Når du har fundet et passende annoncebudget, kan du begynde at teste forskellige kampagneopsætninger for at se, hvilken forskel Shopify Audiences gør. Sammenlign eksempelvis et annoncesæt, der allerede giver gode resultater, med et tilsvarende annoncesæt, hvor du bruger en målgruppe fra Audiences. Du kan også sammenligne en Retargeting Boost-målgruppe med din almindelige retargeting-målgruppe eller teste en Prospecting-målgruppe mod en kampagne, der ikke bruger Shopify Audiences. På den måde får du et bedre billede af, hvilke målgrupper der giver flest konverteringer for pengene.
4. Brug dit Shopify Credit-kort til at betale for kampagner
Shopify Credit er et erhvervskort uden årsgebyr eller gebyrer for udenlandske transaktioner. Du kan også få op til 3 % cashback på kvalificerede køb. Hvis du har kortet, kan du bruge det til dine annoncekampagner og få en del af annonceudgifterne tilbage, når betalingerne opfylder betingelserne. Bemærk, at Shopify Credit i øjeblikket kun er tilgængeligt for kvalificerede virksomheder i USA.
Happy Hippo: Sådan opbyggede virksomheden sin egen tilstedeværelse med Shopify Audiences
Happy Hippo blev grundlagt i 2006 med et mål om at lave bedre, sikrere og sjovere badeprodukter til børn. Det hele begyndte med produktion ved køkkenbordet, men efterhånden voksede virksomheden og fik sine produkter ud i store butikker og på kunsthåndværksmesser i hele Canada.
Happy Hippo ville gerne sælge direkte til forbrugerne gennem sin egen webshop og valgte derfor Shopify. Virksomheden tog hurtigt Shopify Audiences i brug for at nå flere potentielle kunder. Allerede med den første annoncekampagne kom 23 % af butikkens salg fra nye kunder, der kunne knyttes direkte til annonceringen med værktøjet.
Resultaterne var imponerende. Happy Hippo opnåede et afkast af annonceudgifterne (ROAS) på 4,7 gange annonceforbruget, sænkede prisen pr. 1.000 annoncevisninger (CPM) med 51 % og øgede konverteringsraten med 200 %. Samtidig faldt omkostningerne ved at skaffe nye kunder med hele 72 %. På baggrund af de gode resultater brugte virksomheden målgruppen fra den første kampagne til at oprette lookalike-målgrupper på Facebook. Siden har Happy Hippo fortsat med at justere sine kampagner for at nå endnu flere potentielle kunder på Metas platforme.
Kom i gang med Shopify Audiences i dag
Shopify Audiences giver dig adgang til data om købsadfærd, som kun Shopify har, så du kan målrette dine annoncer mere præcist på de største annonceplatforme. Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge målgrupperne i dine kampagner, og værktøjet hjælper dig med at finde personer, der sandsynligvis er interesserede i dine produkter. Kom i gang i dag, og få mere ud af dit annoncebudget, så du kan tiltrække flere kunder til din webshop.

Find flere kunder for mindre med Shopify Audiences
Ofte stillede spørgsmål om Shopify Audiences
Hvad er Shopify Audiences?
Shopify Audiences er et værktøj, der hjælper webshops med at finde nye kunder ved hjælp af målgrupper baseret på signaler om købsintention fra Shopify-platformen. Det er gratis for kvalificerede webshops med Shopify Plus og Shopify Payments, som er baseret i USA eller Canada. Værktøjet fungerer sammen med store annonceplatforme som Meta, Google, Pinterest, TikTok, Snapchat og Criteo.
Hvor meget kan omkostningerne ved kundeanskaffelse falde?
Med Shopify Audiences kan webshops reducere omkostningerne ved at skaffe nye kunder med op til 50 %. Møbelvirksomheden Nathan James sænkede eksempelvis sine omkostninger med 52 % og opnåede et afkast af annonceudgifterne (ROAS) på 5,6 gange annonceforbruget efter at have taget værktøjet i brug.
Hvilke typer målgrupper tilbyder Shopify Audiences?
Der findes fire målgruppetyper til forskellige formål: Retargeting Boost (til at nå personer, der allerede har vist interesse for dit brand), Prospecting (til at finde potentielle nye kunder), Lookalike (til at nå en bredere gruppe personer med lignende kendetegn som Retargeting Boost-målgruppen) og Existing Customers Plus (til at udelukke eksisterende kunder fra kampagner eller få dem til at handle igen).
Hvem kan bruge Shopify Audiences?
Værktøjet er kun tilgængeligt for kvalificerede webshops med et Shopify Plus-abonnement, som bruger Shopify Payments og er baseret i USA eller Canada. Shopify Network Intelligence skal også være aktiveret. Webshops, der udelukkende er baseret i Danmark, opfylder derfor ikke kravene.
Er webshoppens og kundernes data beskyttet?
Ja. Målgruppelisterne behandles med hashing, før de sendes til annonceplatformene, så andre webshops ikke kan få adgang til dine kundelister eller oplysninger om de enkelte kunder. Shopify har udviklet systemet til at beskytte oplysningerne, samtidig med at webshops kan bruge data om købsadfærd til annoncering.
Hvordan adskiller Shopify Audiences sig fra almindelig målretning?
Annonceplatforme bruger blandt andet demografiske oplysninger og interesser til at målrette annoncer. Shopify Audiences supplerer med millioner af signaler om købsintention fra Shopify-platformen, herunder tidligere køb, browsingadfærd og interesse for produkter, der passer sammen. Det giver et mere præcist grundlag for at finde potentielle kunder, som har større sandsynlighed for at købe dine produkter.

